Portfolio 2a

Indledning: 2
Problemformulering. 2
Redegørelse. 3
TV-avisen. 3
Public Service. 4
Monopolbruddet. 4
Analyse. 5
Konklusion. 6
Perspektivering. 7
Litteraturliste. 7
Bøger: 7
Internetsider/artikler. 8










Indledning:
Tv-avisen på Danmarks Radio (DR) har eksisteret siden 15. Okt. 1965[1] og er dermed født i den analoge tidsalder. Tv- avisen er et nyhedsmedie som har ændret karakter igennem de 44 år som den har eksisteret. Der skete jo et monopolbrud i 80érne da DR´s monopol blev brudt med lanceringen af den nye tvkanal TV2. DR havde på det tidspunkt ikke meget konkurrence fra de lokale tv-stationer samt de svenske og tyske kanaler som nogle kunne se. DR er en public service virksomhed, hvilket vil sige at den har nogle særlige forpligtelser i forhold til offentligheden
Problemformulering
Gennem tiden er der sket rigtig meget på dette medieområde, man kan ligefrem tale om at der er to tidsaldre indenfor tv; der er den analoge tidsalder og så er der den digitale. Den analoge tidsalder blev afløst af den digitale tidsalder og dette var og er stadig en revolution. Derfor vil jeg kigge nærmere på hvad public service er og fremtidsmulighederne for denne form. Jeg vil også se på hvad monopolbruddet gjorde ved TV-avisen på DR. Jeg vil gerne vide om DR bliver hæmmet af public service aftalen og på den måde mister seere. Er TV-avisen mere populistisk end den var før monopolbruddet og har man derfor lavet en ny kanal, DR2, for at kunne overholde public service aftalen?
Redegørelse
Jeg vil starte med at redegøre for det valgte medie: TV-avisen på DR. TV-avisen startede som skrevet tidligere; d. 15. okt. 1965, men inden den tid var der fjernsyn og udsendelser. For at kunne forstå og definere mediet er jeg nødt til at have det ind i et mediehistorisk perspektiv. Tv-mediet var opfundet før 2. Verdenskrig men blev først rigtig udbredt efter krigen. Det startede med at USA og England fik styr på produktionen af udstyr samt programmerne. Dengang hed Danmarks Radio (DR) Statsradiofonien og de forsøgte sig med produktion af fjernsyn fra 1947 og i 1951 blev der udsendt programmer dog mest prøveudsendelser. Man sendte omkring 15 timers tv om ugen i 1959, dette var året hvor der også blev indført en ny radiospredningslov som nu også indeholdt tv[2]. Nyheder var indtil d. 15. okt. 1965 forbeholdt radio og den trykte presse, de havde eneret på at udbrede nyheder. Denne eneret blev ophævet da man lavede en opdeling af radio og tv i 1964 og aftalen blev udarbejdet af Radiorådets politikere[3]
TV-avisen
TV-avisen på DR har gennem tiden ændret sig fra at være et informationsorgan til at være et globalt netværk som prøver på at afspejle det omkringliggende samfund. Da TV-avisen startede var det med et sort/hvid billed og næsten ingen grafik, og der blev sendt 1 gang om dagen. Det startede med at der tonede en herre iført mørk jakke og lys skjorte frem, han oplæste så nogle nyheder understøttet af evtuelle korrespondenter i udlandet som man kunne se afbillede på skærmen bagved nyhedsoplæseren. Idag er billedet noget anderledes her startes med kendingsintroen til TV-avisen som indeholder et væld af grafik og både kvindelige og mandlige nyhedsværter. De er i kontakt med en journalist/redaktør via øresnegl og bliver derfor løbende opdateret under udsendelsen, da dennne journalist/redaktør har adgang til tlf., internettet, andre nyhedsmedier o.s.v. Imens guider nyhedsværten os igennem et nøje tilrettelagt program med forskellige indslag som er hjulpet af billederepportager, korrespondenter, journalister, interviews. Derud over har DR jo skabt en kanal mere, DR2. Den er for det smalle publikum men har også deres nyhedsdel som er mere dybdeborende og baseret på liveinterviews. Dernæst kommer deres digitale kanal DR Update som sender døgnets 24 timer til dem der kan modtage digitalt tv, dog bliver den jo landsdækkende fra d. 01.11.2009[4]. Til sidst vil jeg lige nævne at DR selvfølgelig også har deres egen hjemmeside. Der kan man blandt andet besøge DRs online-arkiv ”Bonanza”, finde podcast, se live-tv blandt mange andre spændende ting.
Public Service
Public service begrebet er egentlig udviklet af BBC´s første direktør Sir John Reith og er grundlaget for DR og TV2[5]. Efter 2. Verdenskrig opstod der to forskellige kulturer i forhold til tv; den ene var i USA hvor man producerede og sendte tv som var reklamefinansierede og privatejede. Den kultur byggede på de frie markedskræfters ideologi. Den anden var i England hvor man producerede og sendte tv som var offentligt styret og licensfinansierede. Denne model byggede på at mediet ikke skulle ligge under for statsmagten eller de frie markedskræfter og der var derfor både visse forpligtelser samt forbud mod reklamer[6].
I public service lovens § 10 står der idag:
Den samlede public service- virksomhed skal via TV, radio og internet o.lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægning skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktion af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund[7].
At være public service station på nyhedsområdet vil sige at det skal være en neutral formidling af nyhedsstoffet. Alle der er involveret i en sag som bliver behandlet af journalister og bragt i nyhederne skal have mulighed for at kommentere sagen. Det betyder også at stationen skal sende landsdækkende og regionalt dækkende[8].
Monopolbruddet
For at forstå hvad monopolbruddet betød for TV-avisen på DR er jeg nødt til at se på de mediehistoriske perioder. Den første egentlige periode med reelt og kontinuerligt fjernsyn i Danmark er etableringsfasen (1954-1964). I denne periode blev der arbejdet hårdt for at få tvsignalet udbredt til hele Danmark og man begyndte i denne periode også etableringen af TV-byen i Gladsaxe. I denne periode blev Radio og TV endnu mere splittet op, man fik hver sin programdirektør og i denne periode var programmerne meget oplysende og aktuelle. Denne periode blev efterfulgt af den klassiske public service periode (1964-1980). I denne periode blev det mere acceptabelt at ville underholde og ikke blot oplyse. Der blev sendt meget forskelligartede tvprogrammer i denne periode, både til det smalle publikum men også tv til bredden. Man diskutterede i denne periode objektivitet, alsidighed samt ideologi set i forhold til nyhedsformidlingen på tv. Efter denne periode kom blandningskulturens periode (1980-). Det var her at DR´s monopol blev brudt, på blot 5 år blev den nye konkurrent, TV2, den kanal der havde flest seere. TV2 er en kanal som har public serviceforpligtelserne side om side med reklameindtægterne. Det er i denne periode at tv går fra at være et sted hvor der produceres og sendes aktuelle oplysninger og være med til at danne folket til at være et sted der primært underholder og der produceres ikke så meget på eget sprog. Der købes populære serier i udlandet som trækker seertallet op og som i høj grad er styret af de frie markedskræfter, men folket vil ikke nøjes med udenlandske serier de vil også have dansk fjernsyn[9].
I forhold til TV-avisen på DR er der sket noget centralt på baggrund af konkurrencen fra TV2. Dengang TV-avisen var det eneste nyhedsprogram på tv var det ikke nødvendigt at servicere seerne. Seerne ser TV-avisen som en vare og hvis den ikke lever op til deres forventninger kan de bare skifte kanal, så de måtte altså til at indstille sig på at skulle sende TV-avisen udfra seernes ønsker og behov. Billedet af hvad en seer var ændrede sig fra at være en borger til at være en forbruger. Konkurencen har betydet at man har større fokus på hvordan man henvender sig til seerne, der er f.eks. større iscenesættelse end tidligere hvor fokus var meget mere formel og stiv men efter monopolbruddet er det blevet mindre formelt og stift. Man har også ændret på kriterierne når man udvælger indslagene og bestemmer rækkefølgen. Før monopolbruddet var det væsentlighedskriterier der blev vægtet højt og man startede altid med de vigtigste nyheder og sluttede med de mindre væsentlige indslag. Efter bruddet er det blevet vigtigere at fastholde seeren og derfor sender man nu skiftevis oplysende og bløde indslag[10].
Analyse
Nu vil jeg begynde at analysere TV-avisen set i forhold til public service og i forhold til monopolbruddet.
Når man ser på TV-avisen idag er der ting som er væsenligt anderledes end for blot 20 år siden. TV-avisen er idag at finde på DR´s hjemmeside og ligger efter at være sendt på tv i 3 uger på nettet. Derfor kan man jo sige at der er mulighed for at se/gense TV-avisen fra forleden og dette gør så at du kan skabe din helt egen TV-avis eftersom du blot kan springe det over der ikke interesserer dig.. Tilgengæld ligger det ikke på Bonanza (DR´s åbne arkiv på hjemmesiden)da Bonanza er opbygget efter kriterier om popularitet og der falder TV-avisen altså udenfor. Det man jo kan diskutere i forhold til public service er så om hvorvidt det er godt eller skidt at folk selv kan vælge hvad de ønsker at vide. Det kan jo så få betydning for om folket bliver oplyst såsom public service loven bebuder eller om folk vælger noget fra som har samfundsmæssig betydning. Det kan også være at folket får nogle nyheder via hjemmesiden som de ikke har bragt i TV-avisen, det er også lettere at følge en sag på hjemmesiden som udvikler sig fordi der hele tiden bliver opdateret på hjemmesiden. Man kan også forestille sig at det bliver vanskeligt at opretholde en neutralitet hvis udsendelsen af TV-avisen er baseret på popularitet for at fastholde seerene. Dette hælder mere til den amerikanske tv-kultur som er funderet i det frie marked hvor det er udbud og efterspørgsel der dominerer tv og ikke til den engelske hvor det er baseret på public service traditionerne. Med nettet som mulighed er det også blevet nemmere at håndtere sager i TV-avisen som er svære at formidle med billeder for de kan suppleres med en gennemgang af sagen på hjemmesiden. DR2 har udsendelsen Deadline som også er en mulighed for fordybelse og baggrund for sager som ville tage for meget af tiden på TV-avisen.
TV-avisen har idag en konkurrent på TV2 hvilket selvfølgelig påvirker TV-avisen. TV-avisen har muligvis ændret karakter som følge af monopolbruddet men er monopolbruddet ikke bare en naturlig del af udviklingen. Inden monopolbruddet gjorde TV-avisen op med hvordan en TV-avis bør se ud. De ændrede sig fra at genfortælle nyheder til at finde nyhederne, sende journalister i marken for at interviewe, danne baggrund og fordybelse af en nyhed. Man begyndte også at holde øje med seertal for her kunne man få lidt vished om hvad der kunne få folk til at blive på kanalen. Der blev oprettet DR2 som fokusere mere på kunst, kultur og smalle programmer men også har nyhedsprogrammet Deadline som går bagom eller dybere ind i en bestemt nyhed. DR1 fokusere stadig på nyhedsformidling og underholdning til bredden. Det er klart DR1 der konkurrere med TV2 og der er ikke så meget konkurence fra DR2. Når man ser på deres nyhedsudsendelser så er TV2 den som har mest overfladestof og de bruger sjældent meget tid på fordybelse hvorimod DR1´s TV-avis bruger fordybelse og væsentlighed på deres indslag. TV2 skifter meget mellem lette og tunge nyheder hvor DR1 starter tungt og slutter med lette nyheder.
Der er noget der taler for at monopolbruddet har haft en positiv effekt på TV-avisen fordi DR har været tvunget til at komme ind i kampen og ikke bare blive ved med at lave det man altid havde gjort. DR blev tvunget ud i at omstrukturere og være i dialog med seeren. Her kan man så spørge sig selv om det ikke ville være sket uanset monopolbrud eller ej? Hvis vi kigger på public service delen, er det så ok at etablere en ny tvstation som næsten bruges til at opretholde public service aftalen? Den del af public service som taler om upartiskhed og alsidighed er måske lidt i krise eftersom det var helt tydeligt at da TV2 kom på var det en modsætning til DR1, som havde ry for at være venstreorienterede, hvor det var tydeligt at TV2 var mere højredrejet. DR1 modtog f.eks stort set alle nyheder fra enten Reuters eller Politiken hvor TV2 modtog deres fra Berlingske tidende.
Konklusion
Min konklusion må være at det er helt tydeligt at der er sket en ændring af TV-avisen efter monopolbruddet. Der fokuseres i højere grad på seertal end på udbuddet af programmer, det handler i høj grad om at fastholde seeren. På den baggrund kan det ikke undgåes at TV-avisen bliver populistisk fordi folket vil have sensationer og gossip og sender de dette får de høje seertal og er i stand til at konkurere med TV2. Dette fører så til at man lægger public service forpligtelser lidt i baggrunden og dette førte så til at man oprettede DR2 og på den måde kan man opretteholde public service forpligtelserne. DR udvikler sig i retning af den amerikanske måde at sende tv på og dette er en vej hvor public service forpligtelserne i hvert tilfælde får trange kår da de smalle programmer ikke får høje seertal. Man kan derfor godt sige at hvis DR skal vinde konkurrencen mod TV2 så skal de af med public service forpligtelserne og at de faktisk hæmmer DR i at få høje seertal.
Perspektivering
Den fjerde statsmagt er et begreb som bruges om pressens måde at agere vagthund for samfundet på. Som journalist på Christiansborg må det være rigtig svært at være omgivet af politikere uden at komme til at forholde sig til dem personligt når man spiser frokost sammen i kantinen. Det kan i hvert tilfælde ikke være nemt at være meget kritisk og objektiv når man omgåes dagligt på næsten kollegial vis. Det er en balancegang som næsten er umulig. Det mener jeg også det er for TV-avisen i forhold til public service forpligtelserne som jo bebuder at man skal være upartisk og alsidig. I forhold til monopolbruddet kan det sammenlignes med dengang at tv blev en mulighed og den trykte presse og radioen nærmest var i panik over den konkurence som de troede skulle blive deres endeligt. Det er jo med det som med alt andet nyt, det er først farligt og ikke til at vænne sig til for til sidst at være uundværligt.



Litteraturliste

Bøger:

Bruhn Jensen, K.(1997). ”Dansk Mediehistorie”, bind 2 og 3, Samlerens Forlag, Ålborg

Olsson, H; Poulsen, H.(1995) ”Ryd forsiden! – om nyhedsformidling”, Dansklærerforeningen og forfatterne, Haslev

Pittelkow, R.(1986) ”TV-avisen set indefra”, forskningsrapport nr.7B/86, Danmarks Radio.

Rasmussen, F.(1997) ”Massemedier – nyhedsformidling og meningsdannelse”, Colombus

Internetsider/artikler

http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D0F84992-F0E6-4107-A2B2-72B6F35B42D4/264949/tva_40.pdf, set d. 11/10 2009

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126149, kap.3, set d. 11/10 2009







[1] http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/D0F84992-F0E6-4107-A2B2-72B6F35B42D4/264949/tva_40.pdf
[2] ”Massemedier – nyhedsformidling og meningsdannelse” af Finn Rasmussen(1996) s. 19-20
[3] ”Dansk mediehistorie” bind 3 af K. Bruhn Jensen (1997), s.149-153
[4] Fra denne dato overgår tv-signalet i Danmark digitalt.
[5] ”Dansk mediehistorie” bind 2 af K. Bruhn Jensen (1997), s.205
[6] ”Dansk mediehistorie” bind 3 af K. Bruhn Jensen (1997), s. 118
[7] https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=126149, kap.3
[8] ”Ryd forsiden!” af H. Olsson og H. Poulsen (1995), s.103-104
[9] ”Dansk mediehistorie” bind 3 af K. Bruhn Jensen (1997), s. 126-130
[10] ”Massemedier – nyhedsformidling og meningsdannelse” af F. Rasmussen (1997), s. 36